Jeg var bedst til spejder...
Når man ved, man er dårlig til noget, er det ikke så stort et nederlag at komme sidst, som hvis man tror, man er den bedste og så taber. Men hey, det der løb er jo ikke så svært endda. Det kræver disciplin at komme ud, men derfra skal man bare sætte den ene fod foran den anden.
Jeg begyndte at konkurrere med min mand på et "venskabeligt plan". Han er helt klart konkurrencemenneske, så det blev sjovt at vinde på kilometrene. Ikke på hastigheden, men den samlede distance. Efter at have spillet en del Trivial Pursuit gennem årene ved vi godt, at det ikke gælder om at deltage, når vi har udfordret hinanden. DET GÆLDER OM AT VINDE!
Trofæerne i Nike+ Running er nok virtuelle, men de motiverer mig. Man får et trofæ for at løbe mange kilometer, for at løbe på sin fødselsdag, når man har vundet en intern konkurrence med en Nike+ ven, og man har sin egen trofæ-hylde i app'en, hvor de er stillet op. App'en holder styr på alle løbene, på ens personlige rekorder, på samlede antal km og gennemsnitlige tider og distancer.
Jeg har en sød kollega, som, da jeg havde 'løbet' i tre uger, sendte mig en udfordring på Endomondo, at vi skulle se, hvor mange kilometre, vi kunne nå i alt på et år, både løb og gang. Det har hun fortrudt flere gange. I skrivende stund har vi i alt tracket 1350 km, de 900 af dem er mine.
Tiden har ikke været så vigtig for mig (endnu), det har været vigtigere at gennemføre distancerne. Måske er det ikke vigtigt, fordi jeg ved, jeg er en langsom løber, eller også er angsten for at gå kold før mål større end angsten for at komme sidst?
OK, nu har jeg fundet min niche og passion, med træningen kommer hurtigheden også, bare vent!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar