I modsætning til i går ser vejret udenfor noget mere usselt ud. Støvregn, blæsende, men dog 6 plusgrader. Vel også OK for den 8. januar? Der er ikke andet for end at tage tøjet på og kaste sig ud i det. Programsat i dag er 40 minutters mælkesyretærskeltræning (AT): 10 minutters opvarmning og cooldown, og tilbage er så 20 minutter med 5 udfordrende intervaller á 4 minutter.
Gennemført! Jeg iførte mig løberegnjakken og de vandafvisende sko. Gad nok vide, om jeg på et eller andet tidspunkt kommer til at elske intervaller, ligesom jeg nu elsker de lange løb? Jeg tvivler.
I morgen har jeg hviledag igen, men vil helt klart bruge den på styrketræning af baller, ben og core. Jeg er sikker på det vil lønne sig i det lange løb, og især næste gang jeg skal helt derud, hvor benene syrer til:-)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar