Over stok og sten

Mandag var 30 minutters restitutionsløb, men det endte med en trailtur over mudrede marker og med våde tæer. Jeg startede ud på min sædvanlige rute med pulsuret på armen, så jeg kunne holde øje med, om jeg løb for hurtigt i forhold til det jeg skulle. - Det gør jeg altid på disse langsomme ture, for det er meningen, at pulsen skal holde sig mellem 125 og 137, og det er ikke meget i modvind, regnvejr og op ad bakke.

Jeg drejede ind igennem skoven, hvor jeg kunne se, at der havde været mountainbikere forbi og lave spor gennem krattet. Jep, super idé at løbe ad mudrede (meget), opkørte spor op ad bakke i regnvejr. Det er jo ikke ret glat... Lidt senere havde jeg mulighed for at løbe ud ad en markvej i stedet for at fortsætte ad det mudrede spor. Men nu er der det med markveje, at de er beregnede til at landmanden kan køre fra sin gård til sin mark, så vejen drejede i en uhensigtsmæssig retning i forhold til, hvor jeg ville hen.

Men der var et kørespor langs roemarken, så jeg valgte min egen vej i min retning (man bliver vel ikke kaldt brevdue for ingenting?). Kørespor hører også op - eller drejer i en anden retning, så jeg endte faktisk i ret mudrede, våde omgivelser og prøvede at stå fast. Jeg havde for længst opgivet at løbe i smattet, men 'rask gang' var mere passende, forholdene taget i betragtning.

Nedenfor marken kunne jeg se åen (som jeg ikke havde nogen intentioner om at ville krydse) og fulgte den på afstand indtil jeg kom hen til "min skov" igen. Der må dog have været en mening med at jeg skulle over stok og sten denne dag. Jeg fandt nemlig en sten med en Nike Swoosh på:-) Godt nok spejlvendt, men det er den også på den ene sko...

Således belæsset med stenen nåede jeg hjem i tørvejr til et dejligt, varmt bad til at tø mig op igen.