Jeg er sygemeldt med arbejdsrelateret stress, foreløbig frem til starten af januar. Så ser vi, hvordan det går, og hvor hurtigt jeg kan komme tilbage.
Bare det at sige ordene "Jeg har stress" kræver overvindelse. Lidt som at sige det der ord, der begynder med F, når jeg blev spurgt om min alder, da jeg rundede de 40. Men det gjorde ikke ondt, og man vænnede sig hurtigt til det.
Det her kræver lidt flere kræfter. Det er op ad bakke, skal jeg hilse og sige, men nu er jeg på det nederste trin af stigen. Jeg har erkendt det og jeg har langt om længe indset, at det her kan jeg ikke klare selv, jeg må have professionel hjælp. Og det får jeg.
Min hukommelse genstartede under et kundebesøg. Press control-alt-delete! På få øjeblikke gik jeg fra at være alvidende orakel indenfor indretning og belysning til at være en fuldstændig blank blondine. Og jeg mener B-L-A-N-K! Jeg kunne ikke huske et eneste produkt, vi handlede med og stod famlende hos kunden og ledte efter ordene.
Et af de lægelige råd er at "løbe det væk", så december går i år med at få nogle kilometer i benene og lade hjernen ligge i baglommen. Julen er sat på vågeblus her i huset, vi får ikke bagt så meget som en pebernød!
Og jeg siger til mig selv, at det er OK!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar