Skadespause - og så var det ikke engang en løbeskade!

I slutningen af april var jeg godt i gang med optræning til halvmaraton. Jeg nød min fridag hver anden uge, fik både løbet og noget fra hånden derhjemme. Det var på høje tid at få gravet jorden igennem i køkkenhaven, hvis jeg skulle nå at få sået de grønsager, vi holder af.

Havedrømme kombineret med løbedrømme. Det kræver noget fysik. Det var ikke den bedste jord, vi (jeg) havde udpeget til at udvide køkkenhaven med. Der var trærødder fra thuja'er, et gammelt æbletræ, som for længst er væk og vores kæmpestore egetræ, som dog ikke skygger på jordstykket. Jorden var stenhård at grave i, så det krævede mange kræfter og hak med spaden. Jeg løb en tur midt på dagen og fortsatte gravearbejdet, indtil min søn kom hjem fra skole. Vi havde nemlig aftalt, at vi skulle løbe en tre km sammen som træning til årets Eventyrløb.

Vi var ikke mere end lige kommet ud af indkørslen, før jeg havde så ondt i akillesenen, at jeg måtte humpe turen rundt:-( Hvor kom det fra? Og senere fik jeg enormt ondt i låret. Havde jeg fået en fibersprængning af at grave???

Heldigvis har jeg en privat sygeforsikring på arbejde, så hjælpen var nær, da jeg næste dag ringede og klagede min nød. "Find en fysioterapeut, så får vi styr på det." Jeg fik nogle øvelser og ultralyd, og læste alt om akillesenebetændelse. Mit første halvmaraton hang i en tynd tråd, kunne jeg se, for det kunne godt tage lang tid at komme over. Uldsokker om natten, is på om dagen...

Til min anden eller tredje behandling spurgte jeg fys'en, om hun ikke også kunne fikse den fiber, jeg havde i låret, for det blev ved med at gøre ondt. Hmmm, sagde hun, så er det slet ikke din hæl, den er gal med, det sidder i ryggen! (What? Hvordan hænger ryggen sammen med hælen, hvis det samtidig gør ondt i låret?) Det viste sig, at jeg havde en begyndende diskusprolaps i lænden, så da vi først fik fat det rigtige sted, gik der ikke mange uger, før jeg kunne begynde at løbe igen - så længe jeg passede mine rygøvelser.

I starten måtte jeg holde pause et par gange undervejs og lave mobilitetsøvelser. Jeg smed mig ned på maven og pressede diskus'en ind på plads igen. (Gudskelov var det et tørt forår.) Jeg havde dog mistet flere træningsuger og min halvmaraton var tæt på. Skal - skal ikke...