Jeg planlagde træningen, igen med hjælp fra Nike+, min trofaste ven. Jeg var i gang, træningen forløb stabilt, og jeg fulgte disciplineret programmet.
Jeg havde beregnet, at min mor nok ville holde sin 80 års fødselsdag lørdag den 30., men desværre, hun ville gerne holde det søndag. (Godt, jeg ikke havde købt startnummer, så.)
Der findes en fin løbskalender på www.motionslob.dk/løbskalender, hvor man kan søge på specifikke distancer, datoer og geografisk placering. Det gav mig tre muligheder for et halvmaraton den 30. august: Morud (en spytklat væk), Juelsminde eller Nordborg.
Morud var et cannonball-løb uden chip eller medaljer, så det blev hurtigt fravalgt, ellers kunne jeg (næsten) lige så godt løbe en tur for mig selv.
Valget faldt på Nordborg Maraton, hvor der både er en hel, en halv, en kvart og en ottendedel maraton OG et børneløb. Med i startgebyret var T-shirt, chip-leje og den meget vigtige medalje😃
Ingen kommentarer:
Send en kommentar