fredag den 5. december 2014

Løbets terapeutiske virkning

Når jeg løber, lukker jeg min travle hverdag ude. Jeg tømmer hovedet for tanker og beskæftiger mig med: Ingenting!

Jeg har sjældent haft brug for at tømme hjernen fuldstændig som i disse dage. Harddisken har været fyldt op og er nu tilsyneladende ramt af virus, den kører i hvert fald kun på halv kraft. Hukommelsen svigter mig fuldstændig. Jeg bruger en god del af min dag på at lede efter ting, som jeg ikke kan huske, hvor jeg har lagt. Meget frustrerende, når man er vant til, at den øverste etage er lynhurtig, og jeg kan huske både mine egne og andres kunder.

Jeg har forsøgt at bruge Dumbledores metode og trække tankerne ud som fine sølvtråde og putte dem i hver sin lille krystalflakon. Så langt er jeg ikke nået endnu. Lige nu ligger alle trådene rodet sammen på bunden af en plasticbærepose, og en dag (snart), skal jeg have dem filtret ud og lagt dem på plads. Eller også ryger posen ud i skraldespanden, og jeg vil glæde mig over, at der bliver plads til nye tråde og tanker.


Når jeg løber langt og keder mig lidt, prøver jeg at lave regnestykker i hovedet, fx. tælle løbeturene fra denne uge eller denne måned sammen. Så går tiden med det, og når jeg lidt senere ikke kan huske, hvad resultatet blev, kan jeg regne det sammen igen...

Jeg har musik med på løbeturen, men det er musik, som gør mig glad. Musik, som jeg ikke "får lov" at høre hjemme, fordi det er noget "frygteligt" pop, men jeg har det altså rigtig godt med at høre Take That, Gwen Stefani, Craig David og M People.

Ikke for langsomt, ikke for hurtigt, men med en glad rytme, som er god at løbe til. I Nike+ har man mulighed for at vælge Powersongs, som kan sætte lidt ekstra skub i én, når man trænger til det. Her har jeg bl.a. Outkasts Hey Ya, Shakiras Waka Waka og Safri Duos Played-A-Live.

Hvis I ser mig derude, er det mig med det store smil:-)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar