Jeg nåede 161 km i januar takket være den ekstra tur fredag. De seneste to uger har mine løb fordelt sig således:
Lørdag, dag 28: Den sidste dag i januar. 40 min let løb blev til 6,58 km, 6:15 pr. km.
Søndag, dag 29: 21,1 km let løb, de sidste 20 min stabilt. Jeg lagde langsomt ud, som jeg skulle, men halvvejs rundt på turen begyndte det at sne (meget), så jeg satte farten op på de sidste 10 km for at komme hjem i tørvejr. 6:11 pr. km.
Mandag, dag 30: 30 min let restitutionsløb, 4,32 km, 7:14 pr. km. Der lå meget sne denne dag, så jeg løb med forsigtighed, da fortovene ikke var ryddet.
Tirsdag, dag 31: 45 min fartleg med 6 sprints. Jeg opfandt en ny vinter-fartleg! MANGE havde ikke ryddet fortov, så efter de 10 min opvarmning, sprintede jeg, når der var forsvarligt ryddet og joggede med største forsigtighed hen til næste ryddede fortov. 7,42 km, 6:15 pr. km.
Onsdag, dag 32: Hviledag med Nike NTC, plankeøvelser og Blogilates numseøvelser. Hvis I kommer forbi Blogilates på Youtube eller hendes hjemmeside blogilates.com, så brug lige et øjeblik. Hun er superunderholdende - imponerende, som hun kan tale, mens hun laver de hårdeste maveøvelser:-)
Torsdag, dag 33: 40 min AT-træning med 2x intervaller á 10 min. Det var det smukkeste solskinsvejr, og når jeg først havde vovet mig over på Langesøstien, var den både ryddet og saltet. 8,05 km, 6:00 pr. km.
Fredag, dag 34: Hviledag med øvelser som onsdag.
Lørdag, dag 35: 30 min stabilt løb udgik til fordel for en køretur til Berlin.
Søndag, dag 36: 10 km stabilt løb. Det er fantastisk at løbe i Berlin, fordi der er fladt som en pandekage. Eneste ulempe er de mange lyskryds og at jeg oftest løber på betonfortove. Ny personlig rekord: 10 km, 5:29 pr. km. (Jeg har en Ghost Runner funktion på mit løbeur, som jeg har sat til 5:45 pr. km. Jeg ankom 484 m før "min skygge":-))
Mandag, dag 37: 30 min let løb udgik til fordel for en bytur og gåtur i Tiergarten sammen med August. I alt gik jeg 13.300 skridt i løbet af dagen, så lidt blev det da til:-)
Tirsdag, dag 38: 40 min AT-træning med 2x intervaller á 10 min. Torsdagstræningen holdt flyttedag, da vi havde andre planer torsdag. 8,08 km, 5:36 pr. km. (Og derefter et besøg på Naturhistorisk museum.)
Onsdag, dag 39: Hviledag i hvert fald fra løbene, for i Augusts kalender stod der Legoland Discovery Center. Nok Verdens mindste Legoland, men vi brugte alligevel 5 timer derinde.
Torsdag, dag 40: Jeg havde aftalt med August, at vi skulle ud at løbe, og velvidende, at det ikke ville blive den dag, jeg ville sætte nogen rekorder, havde jeg planlagt, at jeg skulle løbe fartleg, mens han skiftevis gik og luntede. Jeg kunne derfor jogge foran og spurte tilbage til ham - og spurte et par gange rundt om søen i parken. Det blev en kort tur, 3,88 km, 7:07 pr. km. Jeg var lidt uenig med Suuntos gps for en gangs skyld. Den havde målt, at vi løb 49 højdemeter ned og 35 op, men i virkeligheden er turen ret flad i skoven og parken...
Fredag, dag 41: Egentlig hviledag, men jeg tog lørdagens 30 min let løb, 4,92 km med 6:00 pr. km. Ikke mindst for at kompensere for torsdagens korte tur. Senere gik August og jeg en tur på 6 km langs et nedlagt jernbanespor.
Lørdag, dag 42: Den stod på bytur, men over middag, blev jeg ramt af influenzahammeren!
Den fjernede helt søndag til onsdag fra min bevidsthed.
Torsdag, dag 47: Uden for program, jeg har stadig feber. Men jeg var nødt til at afprøve de fede løbesko, jeg fik i Valentinsgave: Nike LunarTempo, superlette, kun 176 g:-) Jeg løb den lille, korte runde, vi har: 3,31 km, 5:47 pr. km. Efter så mange dage i sengen var jeg bekymret for, om formen var helt ødelagt. Det var den ikke, men til gengæld skal influenzaen lige have et par dage mere for at være helt ude af kroppen. Så det får den;-)
Fredag, dag 48: Hviledag.
Denne blog handler om min rejse fra ikke-løber til en drøm om maraton i 2015, og endda to af slagsen.
Viser opslag med etiketten AT-træning. Vis alle opslag

fredag den 20. februar 2015
Update uge 6 og 7
Etiketter:
AT-træning,
Løb,
Løbeprogram,
Mål,
Nike,
Nike+,
Status,
Sygdom
fredag den 30. januar 2015
Update uge 5
Sikken uge, og sikket vejr! Weekenden startede med snevejr, som vi lørdag benyttede til en tur på kælkebakken sammen med August. Ikke fordi der var enorme snemængder, men hvis det nu var den eneste gang, der kom sne i år, måtte vi benytte os af det. Superskægt, og jeg dristede mig også til en tur på bobslæden:-) (Man glemmer helt, hvor sjovt det er.)
Ugen i tal:
Lørdag, dag 21: Her stod egentlig 45 min løb i kalenderen, men de blev konverteret til en tur på kælkebakken og 4 km gåtur derhen og hjem igen.
Søndag, dag 22: 10 km testløb. Det gik superfint, 10 km, 5:33 pr. km, hvilket indikerer, at jeg vil kunne fuldføre en maraton i 4:15. Det er mit mål, men måske skal barren hæves lidt, når der er 13 ugers træning til?
Mandag, dag 23: 30 min let løb, 4,45 km, 6:48 pr. km.
Tirsdag, dag 24: 40 min med 10 min kenyanske bakker, 6,98 km, 6:08 pr. km. Det var mere end almindeligt svært at finde en bakke, som ikke var dækket med is og hammerglat, da der var faldet islag i løbet af natten ovenpå resterne af sneen. Det lykkedes dog at finde en solbeskinnet en af slagsen i skoven, så oveni den planlagte træning, fik jeg en ordentlig dosis solskin. Det er helt utroligt, som det hjælper på humør og velbefindende:-)
Onsdag, dag 25: Hviledag med Nike NTC og plankeøvelser.
Torsdag, dag 26: 40 min AT-træning med 4x intervaller á 5 min, 8,05 km, 5:43 pr. km. Jubiii:-)
Fredag, dag 27: Egentlig er fredag hviledag, men hvis jeg bare lige når 6 km lørdag også, får jeg et virtuelt Nike+ platin trofæ for at have løbet 160 km i januar. Derfor blev turen i dag et langsomt restitutionsløb på 6,35 km, 6:50 pr. km.
Jeg træner for at blive klar til at starte på arbejde igen den 23. februar. Jeg prøver at dele dagen ind i kasser, men har ikke nemt ved at overholde et fast skema. Det er tæt på umuligt at nå ud af døren til et bestemt tidspunkt uden at opleve åndenød eller følelsen af at have glemt noget vigtigt, men jeg arbejder med det, og jeg prøver ihærdigt at få det til at lykkes.
Jeg eksperimenterer med madlavning og har nu fundet ud af, at for at få det til at lykkes og endda have gang i to gryder på en gang uden at gå i panik, er jeg nødt til at starte i meget god tid. Alt skal gøres klar, skæres ud, hakkes etc. før jeg sætter gryden på komfuret. Jeg er ikke i stand til at skulle holde øje med en gryde, samtidig med at jeg lige skal hakke noget andet, uden at jeg bliver stresset. Jeg føler mig næsten som en TV-kok, når jeg står og hælder i gryden fra alle skålene, men hvis det er det, der skal til, så er det sådan det bliver. Jeg kan stadig ikke huske opskrifterne, men bare de ligger ved siden af, så jeg kan gennemlæse dem ved hvert punkt, er det da lykkedes at få mad ud af det.
August lavede müeslibarer i onsdags. Meget lækre med dadler, havregryn, kokos, abrikoser og overtrukket med mørk chokolade. God energi før eller efter en løbetur.
Endelig gjorde jeg et kup på biblioteket i onsdags. Jeg ville låne et par løbebøger, men indenfor døren havde de et par reoler med udgåede bøger og magasiner. Der var bl.a. 4 numre af Løbemagasinet fra 2014, før jeg havde opdaget dette fantastiske blad, så de blev hurtigt købt for 2 kr. stykket. Røverkøb:-) Derudover var der en guidebog om Berlin og Günther Grass' Bliktrommen, som gjorde et stort indtryk på mig, da vi så den på film i tysk, men lad os nu se, om den er så fantastisk, når jeg læser den i stedet... Bøgerne kostede 5 kr. stykket... Det er da et bogudsalg, der vil noget?

Løbemagasinet,
Løbeprogram,
Nike+,
Status,
Stress
fredag den 23. januar 2015
Update uge 4
Endnu en uge er gået, og jeg er ved godt mod, i hvert fald hvad angår træningen.
Min stress fylder mindre i mit hoved nu, jeg er begyndt at sove bedre takket være nogle fantastiske, tyske helsekosttabletter med baldrian og humle, og jeg synes det går (omend langsomt) fremad med resten af mit liv også. Jeg forventer at starte langsomt op på jobbet den 23. februar og krydser fingre for, at alt går godt, så jeg er tilbage i fuld sving i løbet af no time.
Ugens træning har været kold. Torsdag stod det ned i stænger og blæste med kulingstyrke, så jeg var totalt gennemblødt, men derefter blev det bedre:-) Det har sneet, ikke regnet og næsten ikke blæst...
Torsdag, dag 12: 40 min AT-træning med 5x intervaller á 4 min, 7,65 km, 6:02 pr. km. (Denne dag var et varmt bad mere vigtigt end strækøvelserne, jeg var totalt våd og forfrossen.)
Fredag, dag 13: Hviledag med et Nike NTC program.
Lørdag, dag 14: 30 min stabilt løb, 5,42 km, 5:45 pr. km. Der var kommet islag i løbet af natten, så alt var pakket ind i et tyndt lag is og små hagl. Forholdsvist glat at løbe i, men en smuk morgen.
Søndag, dag 15: 16 km let løb, de sidste 5 km i stabilt tempo. Det blev rundet op til 17 km, så jeg rundede 100 km i januar, 6:10 pr. km.
Mandag, dag 16: 30 min let løb, 4,45 km, 7:30 pr. km. - Det volder mig stadig problemer at løbe så langsomt...
Tirsdag, dag 17: 40 min med 10 min kenyanske bakker og en afsluttende tur op ad Djævlebakken, herefter kendt som Mount Kenya:-) 6,7 km, 6:35 pr. km.
Onsdag, dag 18: Hviledag med Nike NTC, Blogilates-øvelser på Youtube for inderlår og plankeøvelser.
Torsdag, dag 19: 40 min AT-træning med 4x intervaller á 5 min, 7,66 km, 5:46 pr. km. (Jeg var meget tilfreds med mig selv:-))
Fredag, dag 20: Hviledag med Nike NTC og plankeøvelser.

torsdag den 8. januar 2015
Findes der møgvejr?
I modsætning til i går ser vejret udenfor noget mere usselt ud. Støvregn, blæsende, men dog 6 plusgrader. Vel også OK for den 8. januar? Der er ikke andet for end at tage tøjet på og kaste sig ud i det. Programsat i dag er 40 minutters mælkesyretærskeltræning (AT): 10 minutters opvarmning og cooldown, og tilbage er så 20 minutter med 5 udfordrende intervaller á 4 minutter.
Gennemført! Jeg iførte mig løberegnjakken og de vandafvisende sko. Gad nok vide, om jeg på et eller andet tidspunkt kommer til at elske intervaller, ligesom jeg nu elsker de lange løb? Jeg tvivler.
I morgen har jeg hviledag igen, men vil helt klart bruge den på styrketræning af baller, ben og core. Jeg er sikker på det vil lønne sig i det lange løb, og især næste gang jeg skal helt derud, hvor benene syrer til:-)

Påklædning,
Regn,
Tøj
Abonner på:
Opslag (Atom)