Status for 2014

Mit 2014 har været meget anderledes end de foregående år. Der er meget, som er smuttet fra hukommelsen, da min hjerne genstartede pga stress, men jeg vil fremhæve følgende:

Jeg er blevet løber og har i år rundet de 1.000 km. Hvem skulle have troet det? 

Vi har været på den dejligste ferie med Spies til Rhodos. Charter. (Også en 'Hvem skulle have troet det?')

Jeg har løbet min første halvmaraton i en OK tid og har fået smag for mere.

Min mor er blevet 80. 

Jeg ønsker alle et fantastisk 2015:-) Må der være mange kilometer på vejene og i benene næste år! 

Jeg, en dværg på Sam Murphys skuldre.

Jeg har sjældent gjort noget uden at have teorien i orden først. Jeg var medlem af haveselskabet og havde læst mange havebøger, før jeg fik (eget) hus og have.

Jeg har læst Løbemagasinet siden foråret og vil klart anbefale det til hver en tid. De skriver interessante og motiverende artikler om løb og tester grej, så man ikke behøver lave alle de dyre fejlkøb selv.

De anmelder løbebøger - og her faldt jeg over anmeldelsen af Sam Murphys bog 'Maraton og halvmaraton fra start til slut' - og måtte straks eje den. (Læs anmeldelsen her.)

Bogen udmærker sig ved at være skrevet i et letforståeligt sprog. Når man, som jeg, er begynder, godt nok har gennemført en halvmaraton, men står overfor den næste distance, er det rart at blive holdt lidt i hånden og få tips og tricks, så det bliver så nemt som muligt at gennemføre.

Billederne i bogen er af ganske almindelige mennesker, som kunne være dig eller mig. Ikke superatleter, men mennesker, som ser ud til at svede og endda have det hårdt, men som også er glade og i gang.

Bogen omtaler de store internationale løb, men også flere danske (bl.a. Nordborg Marathon), så man kan vælge sit mål og sit første løb med omhu.

Sam Murphy er en engelsk fitness- og løbetræner, journalist og har 16 maratons i benene foruden bl.a.  et 100 miles løb i Himalaya. Bogen blev første gang udgivet på dansk i 2006 (engelsk i 2003), men er nu revideret og genudgivet.

Der er kommet afsnit til om halvmaraton og træningsprogrammer på to niveauer, delt op i tre "motivationsgrader": Den ideelle verden, den virkelige verden og minimumsprogrammet med hhv. "al den tid i verden du behøver for virkelig at træne igennem", "det som for de fleste er et realistisk træningsprogram" og "hvis du ikke kan sætte denne tid af til det, skal du hellere lade være med at prøve at gennemføre".

Undervejs i bogen gives masser af råd om ernæring, træning, forebyggelse af skader (og hvad man gør ved dem, hvis man render ind i dem), påklædning, sko, motivation og hvordan man kommer frem til startlinien - og hvordan man passerer mållinien, stadig smilende:-)

Bogen er udgivet på Lindhardt & Ringhof og koster kr. 199,-

Læs den før din løbemakker!

Alle kommentarerne...

Hvis du har noget, du går op i, har du sikkert hørt alle kommentarerne...
Er du nu sikker på, det er sundt at løbe?
Du skal vist ikke tabe dig mere nu!
Ved du godt, man får så mange skader af at løbe?
Skal du nu ud igen?
Du er da ikke rigtig klog!

Men heldigvis også de mere positive:
Jeg kan se, du har løbet meget, for du har fået en rundere bagdel. (Tak, Brit:-))
Hvor er du sej!
Du er kommet til at se godt ud.

Og så var der den, som slog hovedet på sømmet, så jeg kom i gang med mit 5 km program:
Jeg havde løbet for 3. eller 4. gang, det var en flot solskinsdag i det tidlige forår, temperaturen var på frysepunktet. Jeg havde løbet en tur i skoven, 2,72 km, op og ned ad bakkerne. Ruten var kortere end jeg huskede, men jeg syntes selv, jeg havde gjort det godt. Indtil jeg uploadede løbet til Facebook og en af mine "venner" kommenterede: "Er du ved at træne til Eventyrløbets børneløb?"

Den kunne jeg ikke have siddende på mig. Jeg var nødt til at gøre noget mere ved det. Stoltheden ved at have løbet en tur på trods af kulden og bakkerne forduftede lige så stille, men blev til en vilje om at kunne løbe længere. Eller i det hele taget bare løbe...

Jeg er påpasselig med at give kommentarer den anden vej. Det er jo folks eget valg, om de vil tilbringe dagen som sofakartoffel (jeg har været der, så jeg må gerne kaste stenen) med de bi- og følgevirkninger det har, jeg har bare valgt en anden vej (nu).

Jeg har i årevis døjet med følgerne af et piskesmæld, hvor min kloge mand tit har sagt, at "det skal løbes væk!" Nej! Lad mig have ondt af mig selv, det går ikke bare væk ved et trylleslag, det tager den tid, det tager og går nok væk en dag. Ja, det er gået væk, men først efter jeg begyndte at løbe. Jeg vågner stadig af og til med ondt i nakken, men det hjælper altså at få det varmet igennem og ja, det skulle løbes væk.

Vi har en tavle i køkkenet, hvor jeg af og til skriver et citat. Lige nu står der "Obsessed is a word, the lazy use to describe the dedicated!" Det er vel også en form for kommentar til verden derude...

Awakening of a runner, part 2.

Jeg var startet på mit nye liv som løber i marts 2014.  I træningsprogrammet var det ikke kun et spørgsmål om at nå op på distancen af de fem km. De skulle åbenbart også løbes effektivt. Allerede i 3. uge var der 6,4 km på programmet, stadig med en skiften mellem gang og løb, og i de følgende uger kom distancen op på både otte og ni km. Men hvis jeg kunne "løbe" ni km, kunne jeg så ikke også løbe ti?

Igen var jeg drevet af: "Jeg skal se, om jeg kan!" (Og lidt af: "Hvor svært kan det være?")

Nike+ Running app'en stillede sig velvilligt til rådighed med et ti km's træningsprogram, igen lagt i helt firkantede rammer med faste dage med løb og faste fridage, så det var kun at kigge i kalenderen for at se, hvad dagen ville bringe. Jeg blev meget motiveret af app'ens virtuelle diplomer: Jeg fik Fuelpoints, når jeg havde været ude at løbe, trofæer når jeg havde rundet 24, 40, 80 og 160 km på en måned, badges for at løbe på skovstierne eller for at registrere tre forskellige par sko.

Jeg stod op før en vis herre fik sko på for at få kilometre i skoene og nød at have fri fra arbejde hver anden tirsdag, for så kunne jeg løbe lidt senere der... Løb var blevet en del af min hverdag, mit liv, min identitet. Jeg var blevet smittet med den der løbebacille, jeg troede, jeg var immun overfor:-)

Min mand, som også er ivrig løber, syntes det var fantastisk, jeg var begyndt at løbe. Det løsnede op på mit piskesmæld, som jeg fik færre og færre gener af, men vores mindste på ni år var ikke helt tilfreds. Han ville gerne have sin gamle mor tilbage, som ikke hele tiden skulle ud at løbe! Men gråd og tænders gnidsel hjalp ikke, jeg fortsatte ufortrødent.

Jeg var sej, ihærdig og stålsat. Programmet blev fulgt og overholdt, det gik let, og drømmen om en længere distance begyndte at spire... Halvmaraton er dog kun 21 km, og hvis der står 14 km i et 10 km program, er der ikke ret langt derop?

Odense fik en ny bro i 2014, som skulle indvies i juni måned, jeg kunne godt nå at skifte program og fortsætte med halvmaraton-programmet. Jeg skal se, om jeg kan! - Og jeg meldte mig til et rigtigt løb med medaljer og det hele.

Awakening of a runner, part 1.

Jeg er en ny og reformeret løber! Tilstået, jeg kan li' det - nu...
Dette er beretningen om mit nye liv som løber med start i marts 2014. Kalenderen siger nu december, og jeg har påbegyndt træningen til Hamburg Marathon i april 2015. Hvordan er det kommet så vidt?

Jeg har aldrig brudt mig om at løbe, og slet ikke langt. På min efterskole havde vi en Hauptstrecke på 7,5 km, men det var 100-meteren, jeg kunne løbe, og hurtigt, for så var det overstået. Løb var kedeligt. (Kender du det?) Det var nemmere at spise fornuftigt, end at motionere, løb var overvurderet!
5 km Eventyrløb en gang om året og måske en træningsgang mere, nu når jeg var kommet i gang, var alt jeg kunne drive det til. Hvad var det så, som gjorde forskellen?

Jeg havde købt nogle fede løbesko, tights og en løbetrøje, løbet to ture på 3 og 2,3 km - og lagt tøjet ind i skabet. Men hvad nu, hvis...
Hvad nu, hvis jeg kunne træne mig op til at løbe en 5 km? Så var tanken om Eventyrløbet måske ikke helt så slem som de foregående år?
Jeg prøvede med en 3 km mere. Og lungerne hang mig ud af halsen, selvom jeg løb over 7 min. pr. km. Jeg holdt pauser undervejs, og stoppede naturligvis løbeapp'en imens, så den kun talte nettotiden og ikke spildtiden. Det var hårdt, men i min Nike+ løbeapp, var der også mulighed for løbeprogrammer, så der var kun kort fra tanke til handling: Jeg skulle træne mig op til at kunne løbe 5 km!!!
Hver dag i 8 uger fortalte app'en mig, hvad jeg skulle: Dag 1: Gå 1,6 km. Dag 2: Løb 2,4 km ved skiftevis at gå og løbe hvert minut. Hvornår der var styrketræning, og hvornår der var hviledag. Piece of cake. Hvor svært kunne det være?