Over stok og sten

Mandag var 30 minutters restitutionsløb, men det endte med en trailtur over mudrede marker og med våde tæer. Jeg startede ud på min sædvanlige rute med pulsuret på armen, så jeg kunne holde øje med, om jeg løb for hurtigt i forhold til det jeg skulle. - Det gør jeg altid på disse langsomme ture, for det er meningen, at pulsen skal holde sig mellem 125 og 137, og det er ikke meget i modvind, regnvejr og op ad bakke.

Jeg drejede ind igennem skoven, hvor jeg kunne se, at der havde været mountainbikere forbi og lave spor gennem krattet. Jep, super idé at løbe ad mudrede (meget), opkørte spor op ad bakke i regnvejr. Det er jo ikke ret glat... Lidt senere havde jeg mulighed for at løbe ud ad en markvej i stedet for at fortsætte ad det mudrede spor. Men nu er der det med markveje, at de er beregnede til at landmanden kan køre fra sin gård til sin mark, så vejen drejede i en uhensigtsmæssig retning i forhold til, hvor jeg ville hen.

Men der var et kørespor langs roemarken, så jeg valgte min egen vej i min retning (man bliver vel ikke kaldt brevdue for ingenting?). Kørespor hører også op - eller drejer i en anden retning, så jeg endte faktisk i ret mudrede, våde omgivelser og prøvede at stå fast. Jeg havde for længst opgivet at løbe i smattet, men 'rask gang' var mere passende, forholdene taget i betragtning.

Nedenfor marken kunne jeg se åen (som jeg ikke havde nogen intentioner om at ville krydse) og fulgte den på afstand indtil jeg kom hen til "min skov" igen. Der må dog have været en mening med at jeg skulle over stok og sten denne dag. Jeg fandt nemlig en sten med en Nike Swoosh på:-) Godt nok spejlvendt, men det er den også på den ene sko...

Således belæsset med stenen nåede jeg hjem i tørvejr til et dejligt, varmt bad til at tø mig op igen.

Vejret var fristende:-)

Der stod slet ikke løb, men hviledag på programmet i dag. Men vejret lokkede, højt solskin og helt blå himmel.

Det blev til 5,63 km med et superlangsomt tempo, bare for at være på den sikre side. Men hold nu op, en fornøjelse at være ude i strålende solskin, lige til at blive mild og glad af:-)

Hvordan kommer man ud, når det er dårligt vejr?

Til det spørgsmål er der kun to mulige svar:
Man tager sig sammen, og indstiller sig på, at man er nødt til det, for kilometrene løber jo ikke sig selv!
Og/eller:
Man tager det rigtige tøj på!

Og når man kommer hjem igen, kan man nyde, at man har været ude og lige er lidt sejere end alle dem, der blev derhjemme. Og så er et varmt bad altid både rarere og varmere efter en løbetur i regn og rusk:-)

Om vinteren er det vigtigt at huske løbehue og -handsker, da en stor del af vores kropsvarme forsvinder fra hoved og hænder.

Det er godt med delvist vandtætte sko med eksempelvis goretex membran, og som samtidig har en grov sål, så man kan stå fast i det glatte føre. Og supplere med løbestrømper i uld, som hjælper med at holde fødderne tørre og varme.

Du skal ikke klæde dig for varmt på, for du løber dig til varmen. Du skal have så lidt på, at du fryser den første kilometer, men derefter skal din kropsvarme nok sørge for at holde dig varm. Brug ideen med de to eller tre lag som beskrevet under Godt grej er halvt fuldendt.

Når det blæser lidt, bliver huden hurtigt afkølet. Brug et vindtæt yderlag som en windstopper, enten det er en jakke eller en vest. Husk på, at hvis temperaturen er 0 grader og det blæser med 10 m/sek. føles det som -12! En tykkere løbejakke bruges kun få dage om året, når det er rigtig koldt.

Jeg har endnu til gode at løbe i snevejr, men tænker det er en fed oplevelse med en helt speciel lydkulisse. Det bedste, man kan sige om regnvejret, er, at det er utroligt rart at komme ind igen.

God vintertur:-)