Jeg er snart klar...

Med fare for at lyde som et irriterende, digitalt stegetermometer vi engang havde til grillen, vil jeg påstå, at jeg snart er klar - både til Berlin Halvmaraton den 29. marts og Hamburg Marathon den 26. april. Min træning er forløbet planmæssigt, jeg har været ude på to lange ture på hhv. 30 og 32 km, to søndage i træk, og jeg har lært af de fejl, jeg gjorde undervejs.

30 km turen blev ikke målt op hjemmefra, fordi der "var noget bøvl med opmålingshjemmesiden", så jeg løb på fornemmelsen. Det var solskin, ikke ret varmt, for det blæste en pelikan, og en god del af vejen havde jeg modvind. Jeg havde gels med, men ikke vand, jeg havde endnu ikke fundet den rette løsning til, hvordan jeg skulle have det med. Det er udelukket at løbe med flasker i hænderne, det bliver jeg for træt i armene til. Egentlig en fin tur, i et fint vejr, fra Korup, ind omkring havnen, ud til Stige Ø og tilbage, over Odinsbroen og hjemad over Næsby. Da GPS'en viste 30 km, var der stadig 7 km hjem, og jeg var ved at dø af tørst. (Mindst!) Jeg ringede hjem og blev hentet:-) Jeg holdt min forventede maratonhastighed, 6 minutter pr. km. Overordnet en tilfredsstillende og lærerig tur.

Belært af den tidligere tur var jeg mere snedig med at udvælge 32 km ruten. Jeg tjekkede vejrudsigten, gråvejr og en let brise fra øst. Jeg blev derfor kørt 32 km væk hjemmefra og startede i Kerteminde, så hvis det blæste op, ville jeg have rygvind det meste af vejen. Rigeligt med gels og vand i små flasker i et væskebælte. Ruten er forholdsvis flad det meste af vejen.

Jeg var fuldt udstyret med papirlommetørklæder og druesukker, hvis det skulle knibe, men jeg havde en fin tur hjem. Jeg var nødt til at lægge en lille omvej ind for at nå op på de 32, og løb op og ned ad vores villavej for at nå helt i mål. Jeg løb hurtigere, end jeg havde forventet, 5:35 pr. km:-) Benene var fine, men de sidste fire km hjem var mine baller trætte og "brændte". (Så ved jeg, hvor der er plads til forbedring i styrkeprogrammet;-))

Den hurtige kilometertid resulterede i ny personlig rekord på 10 km (53:41) og halvmaraton (1:53:54). Den bliver ikke nem at slå i Berlin, men jeg er nødt til at prøve. Det hjælper, at jeg har en Ghost Runner funktion i mit Suunto ur, så jeg kan se, hvor langt jeg er foran en løber med hhv. 5:45 og 5:30 pr. km i gennemsnit.

Det ville være fantastisk at kunne holde samme fart i Hamburg - så ville jeg nå under 4 timer!!! Jeg er klar over, at det hele ligger i hovedet, hvis jeg kan løbe 32 km, kan jeg da også løbe 42,195! Jeg er ikke snart klar, JEG ER KLAR!!!

Dette foto er naturligvis taget af Morten Rosford Tranberg.

Som det ses, er jeg flyvende:-)

Det svære (fra)valg.

"Hej Skat:-) Vi skal på slotsophold den 14. juni, og jeg har sagt ja til, at du finder på noget at beskæftige ægtefællerne med om eftermiddagen, nu når vi besøger Guds egen ø."

Ja, det var alt sammen meget fint, men lige den 14. havde jeg et halvmaraton på programmet, men med lidt held lå starten om formiddagen, så jeg kunne nå begge dele. Løbsarrangøren og jeg tænkte i hvert fald ikke ens!

Jeg kunne se fordele i at løbe ved ti-tiden, så det ikke var for varmt, det var trods alt sommer, og jeg ville kunne nå til Nyborg bagefter. Næ, starten gik kl. 15! Jamen!

Jeg måtte altså vælge, hvad jeg ville. Allerhelst ville jeg løbe de 21, have T-shirt og medalje. Men fornuften sagde mig, at min træning ikke havde været optimal, og for husfredens skyld var det bedre at arrangere sightseeing for 14 ikke-fynboer med smagsprøver på fynske specialiteter. Hvor ofte bliver man inviteret på slotsophold? Der kommer altid en sporvogn og en pige til... - Eller i mit tilfælde kommer der altid et løb mere:-)

Jeg hentede mit startnummer (jeg havde jo betalt), men T-shirten var i restordre. Den kunne hentes på løbsdagen.

Dagen oprandt, det var det smukkeste solskinsvejr og varmt. Det blæste kraftigt, men det ville have været en smuk dag til et løb. Jeg hentede T-shirt'en (men har ikke haft den på, jeg har jo ikke løbet løbet, som den praler med) tidligt på dagen og indsnusede stemningen mellem de forskellige boder. Åh, hvor ville jeg gerne være med! Det var næsten som den lille pige med svovlstikkerne, som står og kigger ind i den varme stue.

Om eftermiddagen, da starten gik, stod jeg på den modsatte side af havnen, på slotsbanken hvor Dronning Christines (vi er helt tilbage ved Kong Hans i kongerækken) slot engang lå. Jeg kunne høre musikken og løberne blive sendt afsted. Jeg ville SÅ gerne have været med. Jeg måtte udse mig et nyt løb, så jeg havde noget at stile hen imod.

Det skal dog så siges, at Holckenhavn er et smukt slot og et dejligt sted. Maden var perfekt, og når man står tidligt op, snører løbeskoene og løber en tur ud gennem skoven i 18 graders varme kl. 8 om morgenen, før man sætter sig til den store morgenbuffet med alt hvad hjertet kan begære, så føles livet ikke så ringe endda:-) Og slet ikke, når man har den mand, man elsker, ved sin side:-)