Jeg, en dværg på Sam Murphys skuldre.

Jeg har sjældent gjort noget uden at have teorien i orden først. Jeg var medlem af haveselskabet og havde læst mange havebøger, før jeg fik (eget) hus og have.

Jeg har læst Løbemagasinet siden foråret og vil klart anbefale det til hver en tid. De skriver interessante og motiverende artikler om løb og tester grej, så man ikke behøver lave alle de dyre fejlkøb selv.

De anmelder løbebøger - og her faldt jeg over anmeldelsen af Sam Murphys bog 'Maraton og halvmaraton fra start til slut' - og måtte straks eje den. (Læs anmeldelsen her.)

Bogen udmærker sig ved at være skrevet i et letforståeligt sprog. Når man, som jeg, er begynder, godt nok har gennemført en halvmaraton, men står overfor den næste distance, er det rart at blive holdt lidt i hånden og få tips og tricks, så det bliver så nemt som muligt at gennemføre.

Billederne i bogen er af ganske almindelige mennesker, som kunne være dig eller mig. Ikke superatleter, men mennesker, som ser ud til at svede og endda have det hårdt, men som også er glade og i gang.

Bogen omtaler de store internationale løb, men også flere danske (bl.a. Nordborg Marathon), så man kan vælge sit mål og sit første løb med omhu.

Sam Murphy er en engelsk fitness- og løbetræner, journalist og har 16 maratons i benene foruden bl.a.  et 100 miles løb i Himalaya. Bogen blev første gang udgivet på dansk i 2006 (engelsk i 2003), men er nu revideret og genudgivet.

Der er kommet afsnit til om halvmaraton og træningsprogrammer på to niveauer, delt op i tre "motivationsgrader": Den ideelle verden, den virkelige verden og minimumsprogrammet med hhv. "al den tid i verden du behøver for virkelig at træne igennem", "det som for de fleste er et realistisk træningsprogram" og "hvis du ikke kan sætte denne tid af til det, skal du hellere lade være med at prøve at gennemføre".

Undervejs i bogen gives masser af råd om ernæring, træning, forebyggelse af skader (og hvad man gør ved dem, hvis man render ind i dem), påklædning, sko, motivation og hvordan man kommer frem til startlinien - og hvordan man passerer mållinien, stadig smilende:-)

Bogen er udgivet på Lindhardt & Ringhof og koster kr. 199,-

Læs den før din løbemakker!

Alle kommentarerne...

Hvis du har noget, du går op i, har du sikkert hørt alle kommentarerne...
Er du nu sikker på, det er sundt at løbe?
Du skal vist ikke tabe dig mere nu!
Ved du godt, man får så mange skader af at løbe?
Skal du nu ud igen?
Du er da ikke rigtig klog!

Men heldigvis også de mere positive:
Jeg kan se, du har løbet meget, for du har fået en rundere bagdel. (Tak, Brit:-))
Hvor er du sej!
Du er kommet til at se godt ud.

Og så var der den, som slog hovedet på sømmet, så jeg kom i gang med mit 5 km program:
Jeg havde løbet for 3. eller 4. gang, det var en flot solskinsdag i det tidlige forår, temperaturen var på frysepunktet. Jeg havde løbet en tur i skoven, 2,72 km, op og ned ad bakkerne. Ruten var kortere end jeg huskede, men jeg syntes selv, jeg havde gjort det godt. Indtil jeg uploadede løbet til Facebook og en af mine "venner" kommenterede: "Er du ved at træne til Eventyrløbets børneløb?"

Den kunne jeg ikke have siddende på mig. Jeg var nødt til at gøre noget mere ved det. Stoltheden ved at have løbet en tur på trods af kulden og bakkerne forduftede lige så stille, men blev til en vilje om at kunne løbe længere. Eller i det hele taget bare løbe...

Jeg er påpasselig med at give kommentarer den anden vej. Det er jo folks eget valg, om de vil tilbringe dagen som sofakartoffel (jeg har været der, så jeg må gerne kaste stenen) med de bi- og følgevirkninger det har, jeg har bare valgt en anden vej (nu).

Jeg har i årevis døjet med følgerne af et piskesmæld, hvor min kloge mand tit har sagt, at "det skal løbes væk!" Nej! Lad mig have ondt af mig selv, det går ikke bare væk ved et trylleslag, det tager den tid, det tager og går nok væk en dag. Ja, det er gået væk, men først efter jeg begyndte at løbe. Jeg vågner stadig af og til med ondt i nakken, men det hjælper altså at få det varmet igennem og ja, det skulle løbes væk.

Vi har en tavle i køkkenet, hvor jeg af og til skriver et citat. Lige nu står der "Obsessed is a word, the lazy use to describe the dedicated!" Det er vel også en form for kommentar til verden derude...

Det svære (fra)valg.

"Hej Skat:-) Vi skal på slotsophold den 14. juni, og jeg har sagt ja til, at du finder på noget at beskæftige ægtefællerne med om eftermiddagen, nu når vi besøger Guds egen ø."

Ja, det var alt sammen meget fint, men lige den 14. havde jeg et halvmaraton på programmet, men med lidt held lå starten om formiddagen, så jeg kunne nå begge dele. Løbsarrangøren og jeg tænkte i hvert fald ikke ens!

Jeg kunne se fordele i at løbe ved ti-tiden, så det ikke var for varmt, det var trods alt sommer, og jeg ville kunne nå til Nyborg bagefter. Næ, starten gik kl. 15! Jamen!

Jeg måtte altså vælge, hvad jeg ville. Allerhelst ville jeg løbe de 21, have T-shirt og medalje. Men fornuften sagde mig, at min træning ikke havde været optimal, og for husfredens skyld var det bedre at arrangere sightseeing for 14 ikke-fynboer med smagsprøver på fynske specialiteter. Hvor ofte bliver man inviteret på slotsophold? Der kommer altid en sporvogn og en pige til... - Eller i mit tilfælde kommer der altid et løb mere:-)

Jeg hentede mit startnummer (jeg havde jo betalt), men T-shirten var i restordre. Den kunne hentes på løbsdagen.

Dagen oprandt, det var det smukkeste solskinsvejr og varmt. Det blæste kraftigt, men det ville have været en smuk dag til et løb. Jeg hentede T-shirt'en (men har ikke haft den på, jeg har jo ikke løbet løbet, som den praler med) tidligt på dagen og indsnusede stemningen mellem de forskellige boder. Åh, hvor ville jeg gerne være med! Det var næsten som den lille pige med svovlstikkerne, som står og kigger ind i den varme stue.

Om eftermiddagen, da starten gik, stod jeg på den modsatte side af havnen, på slotsbanken hvor Dronning Christines (vi er helt tilbage ved Kong Hans i kongerækken) slot engang lå. Jeg kunne høre musikken og løberne blive sendt afsted. Jeg ville SÅ gerne have været med. Jeg måtte udse mig et nyt løb, så jeg havde noget at stile hen imod.

Det skal dog så siges, at Holckenhavn er et smukt slot og et dejligt sted. Maden var perfekt, og når man står tidligt op, snører løbeskoene og løber en tur ud gennem skoven i 18 graders varme kl. 8 om morgenen, før man sætter sig til den store morgenbuffet med alt hvad hjertet kan begære, så føles livet ikke så ringe endda:-) Og slet ikke, når man har den mand, man elsker, ved sin side:-)